Eventyr

Eventyr
Eventyr var oprindeligt fortællinger, som blev fortalt, enten af omrejsende historie-fortællere eller af dem i landsbyen eller familien, der var bedst til at fortælle en god historie. Med tiden begyndte man at skrive eventyrene ned, for at de ikke skulle blive glemt. Derefter begyndte forfattere som bl.a. H.C. Andersen at finde på deres egne eventyr, men gav dem træk fra de mundtlige folkeeventyr.

Eventyrenes træk
Man kan genkende eventyr, fordi de ofte har træk, der går igen. F.eks. starter de tit med ”Der var engang” og slutter ofte med ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”.

Eventyr har altid en helt eller heltinde og en skurk (f.eks. en trold, en heks, en ond stedmoder, en ulv). Der medvirker også meget tit kongelige i eventyr: Heltene kan tit være en prins eller prinsesse, og de kan evt. være blevet forbyttet eller forhekset som barn. Men det kan også være en fattig person, som f.eks. Klodshans.

Helten i eventyret skal ofte igennem en slags prøve for at nå sit mål, og ofte er der en eller anden form for magi med i spillet (f.eks. heksens spejl i Snehvide og bønnestagen i Hans og bønnestagen). Tit har helten også hjælpere. Eventyr indeholder ofte overnaturlige væsner og ting, og både skurke og hjælpere kan være overnaturlige, som f.eks. dronninge-heksen i Snehvide og feen, som hjælper Askepot.