
Fabler
Fabler
En fabel er en kort historie, der som regel har dyr som hovedpersoner, men som også nogle gange kan have ting eller endda planter som ”personer” i historien. Fælles for disse karakterer er, at de kan tænke og tale som mennesker, men alligevel har egenskaber som de dyr eller ting, de er i historien.
En fabel kan være skrevet på vers eller som prosa, dvs. ”almindelig” tekst.
Fablen har det særlige træk, at de ender i en morale, som læseren kan tænke over og lære noget af. Moralen står oftest i begyndelsen eller slutningen af fablen, så læseren – eller tilhøreren – ikke er i tvivl om fortællingens pointe. Et eksempel er fablen om frøen, der følte, at den var vigtig, og derfor pustede sig op, men endte med at puste sig så meget op, at den sprang i luften. Moralen på den historie er, at man ikke får noget ud af at have høje tanker om sig selv og ville vise sig.
Man ved, at nogle af de fabler, man i dag kender som Æsops fabler, fandtes i Grækenland for mere end 2.600 år siden. I 1600-tallet i Frankrig blev La Fontaine berømt for sine dyrefabler, ligesom Holberg i 1700-tallet skrev fabler herhjemme.
Se på dit lokale bibliotek, eller spørg din skolebibliotekar, om de har bøger med fabler, som du kan låne.

