Pandekagedagen
  • Om
    Pandekagedagen
  • Fasten og pandekagen
  • Konerne i Olney
  • I andre lande
  • Leg
    & Læs
  • I bøgernes verden
  • Pandekagequiz
  • Eventyret om pandekagen
  • Årets
    Pandekagehistorie
  • Om konkurrencen
  • Mini-forfatterskole
  • Vinderhistorier
  • Bag på
    panden
  • Opskrifter
  • Tips og tricks
  • Pandeskole
  • Pandekage-universitetet
  • Derhjemme
  • Skolen
  • SFO
  • Biblioteket

Leg med pandekager

En hyggelig leg for hele klassen

”Pandekager med syltetøj” er en kommunikationsleg for børn mellem seks og elleve år. Leg den i klassen, i SFO’en eller andre steder, hvor mange børn, som kender hinanden, er samlet.

Legen
Alle børn holder sig for øjnene og underviseren udvælger et af børnene som den, der ”er den” med et prik på ryggen. Barnet skal nu liste rundt blandt de andre børn og finde sig et ”offer”. I øret på offeret hvisker barnet med forvrænget stemme ”Pandekage med syltetøj”, mens det tegner en rund cirkel på offerets ryg. Barnet lister stille tilbage på sin plads. 

Offeret skal nu gætte, hvem barnet er. Kan offeret ikke det, fortsætter den, som "er den" til et nyt offer, indtil dets identitet bliver gættet. Den, som gætter, hvem det udvalgte barn er, fortsætter nu selv.

Variant 1
Et barn står med et tørklæde for øjnene og ryggen til resten af gruppen. En anden i gruppen tegner nu en pandekage på barnets ryg og siger med forvrænget stemme ”Pandekage med syltetøj”. Barnet med bind for øjnene skal nu gætte, hvem der tegnede og hviskede.
 
Variant 2
Børnene deles op i to hold. De to hold står på hver sin side af en dør. Skiftevis skal et barn fra hvert hold stå bag døren og sige ”Pandekage med syltetøj” Det andet hold skal nu gætte, hvem stemmens ejermand er. Gætter modstanderholdet rigtigt, vinder det personen over på deres hold.

  • Start
  • Presse
  • Kontakt
  • Site map
  • Print