
Presse
Pressemeddelelse
Pandekagedagen 2012
Pandekagedag i fuld fart gennem landet
Pandekagedagen er hyggens ukronede mester, og det markeres traditionen tro på en helt speciel dag. Pandekagedagen, der altid falder tirsdag efter fastelavn, fejres 21. februar 2011. Dagen lang vil børn og voksne bage varme sprøde pandekager, små forfatterspirer kan deltage i den populære konkurrence Årets Pandekagehistorie, og der vil være hyggelige arrangementer på landets skoler og biblioteker. Desuden vil en pandekage blive bragt fra Skagen til København i løb.
Man skal være en særlig skabning for at få plads i eventyrenes verden og finde nåde for Bamses og Pippi Langstrømpes smagsløg. Men det er pandekagen også. Den flade, runde dessert er ikke blot børnenes yndlingsdessert og en hyggelig spise i børnelitteraturen. Pandekagen er også et velsmagende samlingspunkt for en hel speciel dag, Pandekagedagen. Den mere end 1.000 år gamle festdag er kendt verden over. Pandekagedagen hænger ligesom fastelavn sammen med den kristne faste og har i Danmark været kendt som Hvide Tirsdag. Pandekagedagen blev introduceret i Danmark af Tefal og Maizena første gang i 2006, og i 2012 fejres dagen for syvende år i træk.
Pandekagedagen er en god historie
"Åh, lad mig få en pandekage, mor," siger børnene i "Historien om pandekagen", der blot er én af børnelitteraturens mange kære historier om den populære spise. Mange børn forbinder hyggelige stunder med gode historier og pandekager. Derfor afholder Tefal igen i år den landsdækkende konkurrence Årets Pandekagehistorie. Forfatterkonkurrencen er for alle børn og unge, der kan lide at skrive historier, fabler og eventyr, og børnene kan enten deltage alene eller sammen med deres klassekammerater.
Pandekageløb
Ingen pandekagedag uden et pandekageløb. I 2012 arrangerer Tefal i samarbejde med Callisto Festivallen et pandekageløb fra Skagen til København. Der vil være stop i en masse byer undervejs, hvor man vil kunne følge pandekagens rejse.
På www.pandekagedagen.dk er der idéer til pandekagebagning og inspiration til højtlæsning og deltagelse i Årets Pandekagehistorie.

Fakta
Traditionen
Pandekagedagen er en gammel kristen tradition og er særlig populær i engelsktalende lande. I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. I den periode måtte man hverken spise søde sager, æg, hvidt mel eller mælk. Derfor skulle disse råvarer spises op - og hvad var mere oplagt end at bruge dem til at lave pandekager af? Pandekagedagen hedder også Hvide Tirsdag, fordi de fleste af de forbudte råvarer netop er hvide. Pandekagedagen falder altid tirsdag efter fastelavnssøndag. I 2012 er det 21. februar.
Pandekageløb
En af de traditioner, som er knyttet til Pandekagedagen, er pandekageløb. Den lille engelske by Olney er berømt for sit pandekageløb, hvor byens kvinder hvert år på Pandekadagen løber gennem gaderne, mens de vender pandekager i luften. Det har de gjort siden 1445. I 2007 introducerede Tefal pandekageløb i forskellige jyske byer, og i 2008 arrangerede Callisto Festivalen et stort pandekageløb gennem hele Danmark. I 2012 samarbejder Tefal igen med Callisto Festivalen, hvor pandekageløbet bliver afholdt for fuld fart som et stafetløb fra Skagen til København. Løbet begynder 11. februar i Skagen og slutter i København på pandekagedagen den 21. februar.
Årets Pandekagehistorie - konkurrence for forfatterspirer og skoleklasser
Alle børn elsker pandekager, og det gør deres helte fra børnelitteraturen også. Pippi Langstrømpe, Rasmus Klump og Peter Plys er bare nogle af de mange figurer, der med stor appetit og fornøjelse både bager og spiser en masse pandekager.
Årets Pandekagehistorie er en landsdækkende konkurrence for alle fortællelystne børn og unge under 16 år, som kan lide at skrive eventyr, fabler og noveller. Eneste krav til pandekagehistorien er, at der skal indgå en eller flere pandekager. Årets bedste pandekagehistorier belønnes med fantastiske pander fra Tefal til hyggelig pandekagebagning. Skoleklasser kan også deltage i konkurrencen og vinde pandekagepander til alle elever i klassen. Læs mere om Årets Pandekagehistorie og præmierne på www.pandekagedagen.dk.
Yderligere oplysninger om Pandekagedagen:
Jens Toft, produktchef, Groupe SEB Danmark A/S, tlf.: 44 66 31 55, mail: jtoft@dk.groupeseb.com, www.pandekagedagen.dk, www.tefal.dk
